Halvårsstatus

Der er snart gået seks smukke måneder, hvor sommeren gik på held, og efterårets prangende farver mindede mig om, at vinteren er på vej.

Min egen vinter lader vente på sig. Jeg kan ikke rigtigt mærke noget signifikant tilbagegang i mine motoriske færdigheder. Mine smerter op ad ryggen, som virkeligt gjorde sig mærkbare på min parisertur, synes at være mere permanente; det giver dog ikke rigtigt nogle problemer i hverdagen.

Hos fyssen gør jeg mit bedste for at udføre de øvelser, som min kropskender, Baptiste, giver mig. Det er ofte fysisk pressende opgaver, hvor jeg mister pusten og sveder en del sved. Det er ikke lykkedes mig at komme længere end 1,4 km på løbebåndet. Jeg når til det magiske 1,4 tal og så giver min fod simpelthen op med irriterende foddrop.

Jeg går stadig mine 10.000 skridt om dagen. Det sker sjældent, at jeg misser mit må, og hvis jeg ikke opnår mine 7+ km, så er det ofte ikke min motivation, der mangler, men sociale og familiære grunde, der kommer i vejen for mine mål 🙂

Terry Wahls-diæten bliver stadig fulgt. Jeg er dog (lidt) mindre strikt med den. Hver dag prøver min krop at fortælle mig, hvordan jeg har det, og hvad jeg kunne gøre bedre. En ting er, at jeg godt kan være lidt mere overbærende med, er hvad jeg spiser. Jeg kan godt begive mig ud i højkvalitets mælkeprodukter. Samtidig føler jeg også, at hurtigt sukker og gluten stadig er fy-fy.
Jeg spiser stadigvæk enorme mængder af grønt, frugt samt kød.

Min meditation går bedre og bedre, føler jeg. Det er et af de øjeblikke på dagen, jeg virkelig ser frem til. Blot mig og min hjerne. Mine tanker flygter, som de gør hos alle andre – og så må jeg pænt vende tilbage til mine kropslige her-og-nu-oplevelser.

Jeg har ikke helt fået skrevet nok i PPMSLivskraft – det er mest grundet vores renovering af lejligheden, og så har vi også sygdom i familien.