Venner har været på besøg, og vi skulle en tur til Paris for at indånde byernes by. Vi havde en fantastisk tur med masser af oplevelser – samt en usynlig passager med ved navn Sclerose. Hvordan gik det så?
Når Danmark kommer forbi, skal der fede eventyr i tasken. En af mine venner kom med sine to børn ned til Frankrig for at holde strand- og byferie. En tur til Paris var på programmet en af dagene, da børnene skulle opleve lidt af byens charme og … en Pop Mart-dukke-butik.
Vi havde planlagt at se så mange seværdigheder som muligt og besøge dukke-butikken to gange. Alle sad i bilen ved ottetiden, og så afsted i to timer for at parkere lige uden for indre ringgade. Her skiftede vi transportmiddel fra bil til metro med Paris’ nye NaviGo-kortsystem (det minder meget om det danske Rejsekort).
Første stop var Les Halles, hvor den famøse Pop Mart-butik lå. Børnene var ekstatiske, og jeg var faktisk også imponeret. Detaljerne på figurerne var flotte – dog brød jeg mig ikke om gambling-konceptet, hvor man ikke ved, hvilken dukke man rent faktisk køber.
Efter Les Halles gik vi til Pompidou-centeret, hvor vi fik en kaffe på Café Beaubourg, mens børnene åbnede deres æsker. Derefter forbi Hôtel de Ville, videre til Notre-Dame og så med metro til Trocadéro for at spise. Fra den smukke Trocadéro-plads gik vi ned til Eiffeltårnet, og her begyndte jeg at blive lidt træt.
Jeg måtte tage et hvil, mens de andre stod i kø for at komme ind og opleve Eiffeltårnet fra jorden.
Fra Eiffeltårnet tog vi tilbage til Les Halles og børnene fik det ekstra besøg i Pop Mart-butikken som lovet – og derefter hjem.
Det var en rigtig god, men også lidt hård dag. Det var især trapperne i metroen og al den gå-stop-gå-gang, der var svær for mig. I løbet af dagen føltes mine ben nærmest aftagelige, og jeg blev træt … op ad ryggen. Rygtrætheden var ny, men jeg har heller ikke prøvet at presse mig selv så meget, siden jeg fik diagnosen PPMS.
1 Pingback