Ud med det syntetiske. Kroppen skal bruge rigtige råmaterialer for at fungere. Specielt når man har PPMS. Så sukkerdrik er ikke længere at finde i mit køleskab mere. Det er lykkedes mig at skifte det ud med noget så simpelt som iste.
Og det er ikke svært at lave. Drikker nok en liter til halvanden om dagen, og derfor jeg må jo have en matchende produktion.

Det hele starter med en kolbe vand, som jeg bringer til kog. Mens vandet varmer, forbereder jeg to teæg. Fylder teæggene halvt med te, så det svare til to tebreve.
I starten brugte jeg tebreve, jeg havde bare en følelse af, at løst te ville være bedre.

Vandet koger efter en 12 minutter og og teæggene bliver sunket i det varme vand. Jeg gør det ikke for hurtigt, for så kan der ske en eller anden process, der gør at vandet bobler over, hvilket jo giver en masse irriterende rengøring efterfølgende.

Jeg lader teen trække i en små 15 minutter, hvor efter jeg fjerner teæggene og lader kolben køle af. Den er nemlig for varm til at stille i køleskabet endnu. Der skal jeg vente et par timer, inden det kan gøres. Teen skal være mere lunkent.
Da jeg købte kolberne stod det skrevet med stor skrift, at de var fint holdbare til både varme og kolde væsker. De ikke kunne dog bare ikke klare enorme temperaturskift. Derfor er det centralt at vente til temperaturen er mere … køleskabsvenlig og ikke brandvarm.
Næste dag vil du have frisk, kølig, sund te – helt uden kemikalier og helt uden syntetiske “E”er. Efter de første par ugers tilvenning, har jeg ikke mere crave for de farvede pantflasker.
Nyd det!


1 Pingback