Her er smukt. Virkeligt smukt. Indbyggerne her er oprigtigt interesserede i at lære dig at kende. Der er masser af kultur og der bliver glædeligt delt ud af den. At bo på en caribisk ø er nok lidt det liv mange drømmer om. Det kan jeg godt forstå.
Når man bevæger sig fra bilen mod strandkanten, kan man hører en raslen i skovbunden og når man så kigger, opdager man, at det er krabber der kryber ned i nogle huler omkring palmetræernes rødder. De samme palmetræer der hænger ud over de kridhvide strande og hvor de små bølgeskvulp fra det lyseblå caribiske hav prøver ihærdigt at nå dine bare tær.
Men… her er også varmt. Ligesom i… rigtigt varmt.
Har prøvet 48° i Tunisien, hvilket var svært. Hjernen fungerede bare ligesom ikke rigtigt ordenligt. Men man kunne gøre ting, alligevel.
Her, på Martinique, er det luftfugtigheden, der sammen med varmen virkeligt udfordrer ens fysiske aktivitets niveau. Temperaturforskellen mellem vinter og sommer er ikke så stor – heldigvis falder luftfugtigheden om vinteren og det gør, at man kan være mere aktiv udenfor.
Syv-ni måneder om året er her rigtigt varmt. Bare det at gå ud med affaldet betyder, at man kan skifte t-shirt bagefter. En skyet dag er en god dag her på øen. Så skal man ikke jagte skyggerne eller gemme sig under en aircondition. Hvis man vil ud og have noget friskt luft, foregår det normalt i skumringstimerne mellem 05:30 – 7 tideligt om morgenen og fra 17 – 18 om aftenen. Det er skam også smukt. Det er altid en oplevelse at være med, når den mægtige sol står op og når solen takker af efter en lang dags arbejde.
Omvendt kan man om vinteren faktisk nyde vort solsystems største himmellegme. Få lov til at værdsætte dens stråler og mærke behag når de rammer ens hud – alt imens mens man lunter en tur med hunden.
Comments by Jakob