Julen bringer velsignet bud – og masser af ikke-Terry-Wahls-diætvenlig mad. Jeg valgte at smage på lidt af godterne – både for at nyde det, men også for at se, hvad der ville have en effekt på mit helbred. Hen over julen ville der også være mindre fysioterapi, da fysioterapeuten jo også skulle holde ferie.

Hvilke frækheder faldt jeg så for:

  • UPF-brød (ulækkert, vil jeg sige nu)
  • UPF-kiks
  • Baguette
  • Mælkechokolade
  • Chokoladekage
  • Pizza
  • Tærte
  • Marcipankage
  • For meget rødvin
  • … og nok mere, som jeg ikke kan huske.

Havde det så nogen effekt på mit helbred?

Absolut. Jeg har virkelig kunnet mærke forskellen. Mine muskler gjorde mere ondt end de har gjort i længere tid. Det gik ud over søvnen og hvor meget jeg bevægede mig. Det var især i benmusklerne og de rygmuskler, der går fra bækkenet op ad ryggen, der har givet mig problemer. Smerterne kan bedst beskrives som trætte muskler, hvor træthedsfølelsen bare ikke forsvinder.

Jeg har også haft et par jag / stik i knæet, hvor oplevelsen gjorde, at jeg tabte evnen til at bære min egen vægt i et splitsekund.

Efter at jeg er tilbage hos fysioterapeuten og samtidig spiser næsten 100 % Terry Wahls Protokol Paleo, er jeg næsten tilbage til mit normale jeg. Dog er der stadig lidt smerter op ad ryggen, jeg døjer lidt med.