De første tegn på, at jeg havde PPMS? Det var fod-drop. Altså, at en af mine fødder ikke helt kunne følge med i min gang og jeg ligesom snublede. Senere blev jeg også træt hurtigere, når jeg gik. Ikke sådan lyst-til-at-sove-træt, men bare træt i benene. Jeg følte, at jeg havde kræfterne til at klare udfordringen, men fodtøjet ville bare ikke.
Sådan beskriver jeg forløbet for mig. Med fysioterapi og diætændring har jeg ikke flere problemer med fod-droppet, mens mine ben stadigvæk bliver driller.
Benene bliver trætte. Men hvordan det? Jo, jeg kan måske forklare trætheden med, at jeg har været til en fantastisk koncert og danset hele natten. Dagen efter er jeg godt brugt. Jeg kan mærke det i mine muskler. De er trætte og har brug for hvile. Har egentlig ikke lyst til at bevæge mig for meget, for kroppen fortæller mig, at det er ubehageligt.
Leddene kan også føles løse, som om benene hænger i hofterne. De dingler lidt, og jeg skal bruge mere energi på at sikre, at benene faktisk løfter sig, og lander der hvor jeg gerne vil have det.
Smerter op ad ryggen er en anden oplevelse. Hvis jeg belaster mig selv meget en hel dag, kan jeg få det, jeg kalder for ’ondt op ad ryggen’. Det er muskelubehag op ad de to rygmuskler omkring rygsøjlen – nøjagtigt som hvis jeg havde influenza og følte, at jeg var blevet kørt over af en lastbil. Ondt op ad ryggen sker f.eks., hvis jeg bruger en hel dag et eller andet sted uden rigtigt at sidde, som en tur til Paris eller et sommerland. Altså en aktiv dag.
Hvad kan jeg gøre? Udfordre mig selv og samtidig lytte til kroppen – det er min medicin. Forsøge at give mit væsen de bedste vilkår for at kunne arbejde og reparere sig selv. Jeg arbejder som minimum for, at det ikke bliver værre med fysioterapi, meditation og kost – og jeg håber, at der ligefrem kan ske en forbedring.
Comments by Jakob