På min Tunesiske ferie skulle der opleves og første stop var det gamle centrum, en bydel, der hedder Medina. Alle større byer har en Medina, hvor markederne også er. Markederne bliver kaldt for Souk.
Det er et vildt charmerende sted, hvor det er tydeligt, at ægte anarkistisk organisering har med mellemrum hærget. Huse er smeltet sammen som hjerter på kryds og tværs af de snævre gader, hvor kun fodgængere kan gå på opdagelse.
Når ens ben og koordinering ikke er top, kan Medinaen og Soukken være en udfordring. Ujævne brosten, der er ikke er vatter, regnvandsafløbfordybninger, sælgere og mennesker over alt. Det kræver meget af en PPMS patient.
Min ven og guide, var dog god til at tage sig af mig og sikre, at vi ikke blev væk fra hinanden i mængden af handlende. En enkelt gang, da det gik lidt for stærkt, snublede jeg let forover – jeg fik dog grebet fat i min guide, så ingen bed brosten og alle var glade.
I Tunesien er livet omvendt fra Danmark. Her vil ingen bo i Medinaen. Her er vestlig, firkantet beton bebyggelse med plads til at parkere en bil i høj værdi, mens de snævre gader er for de fattige.
Vi besøgte også den musikalsk-spirituelle bydel Sidi Bou Said. Den ligger på en klippe-bakke-toppen Sidi Dhrif for enden af den sydvendte kyst i Tunis. Alt er hvidt og blåt med et knald lyseblåt middelhav bag sig. Det er så smukt et sted at hverken ord eller billeder kan beskrive den reelle oplevelse. Turister allesteds fra kommer på besøg for at inhalere stemningen.
Som alle ældre charmerende byer var her også ujævne brosten. Sidi Bou Said var dog lettere at nyde end Medinaen, da der var mere plads til at bevæge sig på.
Jeg kan fortælle, at hvis du som PPMS patient vil ud og opleve charmerende ældre byer – så husk gode intentioner, godt fodtøj, hjælpemidler og en lidt tålmodig guide.
Comments by Jakob