Jeg tror og føler, at min gang er blevet en smule dårligere. Det er enormt svært at sætte en præcis finger på, for jeg er jo ikke en laboratoriemus, der lever under kontrollerede og sterile forhold. Jeg er ude i livet hver dag og forsøger endda at forbedre mit helbred gennem kost, mine daglige minimum 10.000 skridt og tre ugentlige besøg hos fysioterapeuten – plus Rituximab hver 6. måned.
Så tankerne melder sig: Skyldes min gang problemer mine bestræbelser – eller er det en generel forværring, jeg oplever?
Det er måske noget af det mest frustrerende ved at have PPMS. Man ved aldrig, om en ny, uønsket oplevelse skyldes sclerosen – eller blot er livets små strabasser, der trækker lidt i kæden.


Comments by Jakob