For mig er det at få en infusion noget særligt. Det er en lille begivenhed i mit liv, jeg prøver at få den bedst mulige oplevelse ud af. Der er mange små positivheder ved at være indlagt én dag på hospitalet. For at nævne nogle: jeg har min partners fulde opmærksomhed, møder nye mennesker og ser mange fantastiske smil.
Det så første gang, jeg får min seksmåneders infusion på et hospital i Europa. Tidligere foregik det på den lille ø Martinique, hvor forholdene var små, fuldhjertet og intime. Nu sker det på et stort hospital på Opalkysten (Côte d’Opale), nærmere Boulogne sur Mer. Hospitalet ligger små 30 kilometer fra, hvor vi bor, så for os var det en lille udflugt. Min partner Patrick og vores tante, Marijo, valgte at tage afsted med mig, så, imens jeg ville ligge og bliv tanket op, kunne de to tage på eventyr i byen.
Jeg mødte op kl. 9 og endte på en dobbeltstue, hvor både jeg og en anden patient skulle have hver vores infusion. Stuen lå på sjette sal, og jeg følte mig super heldig, da jeg havde fået en vinduesplads med flot udsigt. Da jeg takkede sygeplejersken for de fine indtryk, fortalte hun, at det faktisk var en af de mindre gode pladser, da andre stuer har havudsigt.
Hele infusionsproceduren var lidt anderledes end på Martinique. Det er jo nok naturligt, da alt var nyt. Der var et apparat, der sikrede, at den rette mængde medicin flød konstant gennem de gennemsigtige plastikrør fra de hængende medicindropposer. Generelt var oplevelsen mindre intens, da jeg ikke fik døsende antihistamin, og modsat Martinique var jeg på en dedikeret stue. Infusionsrummet på hospitalet i Martinique er en slags åben del af afdelingen, så man føler, at der altid er nogen omkring én.
Min stuepartner var ikke særlig snakkesalig. Jeg ville ikke gøre for meget for at bryde isen, for jeg vidste jo ikke, hvad han var indlagt for. Han havde dog også et smil med sig, når vi fik øjenkontakt. Han virkede træt.
Omkring kl. 15 var infusionen færdig. Alt syntes at være gået efter planen. Det var lykkedes min ægtefælle og tante at fare vild, spise hos Flunch og købe 1 kg ankelbånd hos Decathlon. Det havde været en positiv oplevelse at være dagsindlagt til min første europæiske infusion. Jeg ser frem til at få den næste om små seks måneder. Tak til alle, der bidrog til denne dag.
Comments by Jakob