I morgen skal jeg på hospitalet og have min anden perfusion. Jeg er lidt spændt og jeg ved godt hvorfor. Jeg vil få afvide om min behandling med Rituximab virker og så skal jeg skal fyldes op med antihistamin, hvilket er lidt sjovt. Først seriøst og så bliver det hele lidt skvulpende og vattet. Antihistamin benyttes til at sikre kroppen ikke får en umiddelbar allergisk reaktion. En bivirkning er umiddelbar træthed og en oplevelse af at føle sig som en lyserød skumfidus.
Der skal også tage blodprøver inden man får lavet en perfusion med Rituximab og de blev taget i går. Der kom svar i dag. Jeg ved ikke, hvad papirerne siger, men er ret sikker på, at det er godt. Jeg har været mindre syg i perioden efter første perfusion, hvilket slet ikke logisk. Normalt får jeg et par af de her aircondition-forkølelser efter rejser. Siden den første perfusion har jeg ikke haft én.
Det er jo lidt modsigende, da Rituximab skulle nedsætte mit immunforsvars aktivitet. Det bliver jeg nok klogere på i morgen, når jeg snakker med neurologen.
Skal også huske at nævne for lægen, at jeg har haft den kløen bivirkning, som jeg nu tager allgerimedicin imod.
Må også ind i MR skanneren igen. Det er ikke den fedeste oplevelse, især fordi jeg har lidt tinnitus. Med voksørepropper går det nok.
MEN jeg ser frem til den anden perfusion i morgen. Fantastisk personale og seks timer i en stol, hvor jeg bare skal … være en annonym korkprop i kanten af en småbølget sø 😊 Pakker en taske med en tablet og et håndholdt retro-konsol.
Det skal nok blive en god oplevelse.


Comments by Jakob