“Så er der ingen undskyldning!”, lød det varmt fra min partner da vi kom hjem. Et af de gennemgående råd vi fik fra lægen, ChatGPT samt Google var: Bevæg dig mest muligt.
Jeg har altid været en god bevæger, og kommer meget rundt, samt gør ting selvom de er besværlige og udfordrende. Har også haft hund i snart 20 år i streg, og har derfor gået mange ture i skove, på veje og i klitter.
Har forsøgt at lave mange små tiltag for at krydre mit liv med endnu mere aktivitet. Her opremser jeg blot nogle af dem:
- Går i træningscenter, de dage hvor jeg ikke har fysioterapi. Kører lidt forskellige programmer og bruger mindst en time dér.
- Via en Health applikation på min telefon blev jeg introduceret til meditation, som jeg nu prøver at udføre en gang om dagen. Fokus er for det meste taknemmelighed.
- Opnå mindst 10.000 skridt per dag.
Noget af det første jeg gjorde, da jeg kom hjem var, at melde mig ind i Sclerose Foreningen i Danmark. Jeg begyndte i et forløb, der hed “Ny med Sclerose” – en oplevelse jeg absolut kan anbefale.
Sclerose Foreningen udgiver også nyhedsbreve og PDF magasiner, giver psykolog hjælp til patienter og pårørende og meget meget mere – så der bliver taget sig godt af en. Også selvom man opholder sig mange kilometer fra Valby.
På hospitalet foreslog neurologen at begynde med Rituximab. Rædselsfuldt navn, som har taget mig fire måneder at både huske og kunne stave til. Medicinen er lidt stærk og ens krop kan have allergiske reaktioner mod den. Normalt får man medicinen via perfusion én gang hver 6. måned – som førstegangs patient skal man dog starte med to halve doser hen over 14 dage.
Når man får medicinen, skal man først … tankes op med antihistamin. Og ret meget af det. Jeg følte nærmest jeg flød ud i stolen og blev formet om til en lækker hellig menneske-mousse af kød, parasympatisk geometri og blød døs. Kunne knapt holde mig vågen, fik alligevel spist lidt snacks og set noget video på min enhed.
Jeg havde ingen umiddelbare bivirkninger efter første eller anden perfusion.
Comments by Jakob